Indavl i en minkbestand.

Undersøgelser fra en minkfarm

Peter Hedegaard (peter.hedegaard@tdcadsl.dk)

Ejner Børsting.(ejner@borsting.dk)

1. Indavl.

Indavl forekommer når man parrer dyr, som har fælles forfædre, og virkningen bliver stærkere, jo tættere på dyret det er sket, set i forhold til dyrets egen plads i stamtavlen.

Den almindelige måde man forsøger at undgå indavl på, er at undgå parringer af dyr med fælles forældre og bedsteforældre, men virkningen forplanter sig hele vejen gennem  dyrenes stamtavle, så en avlsbestand, der fornys ved udvælgelse af avlsdyr fra egne hvalpe, vil få en stigende indavl, ganske uanset hvordan man laver parringsystemet.

Der er findes mange teoretiske beskrivelser af, hvordan indavl virker, men få undersøgelser over hvor stor indavlsgraden er i en almindelig minkbestand, og hvad den betyder.

Stærk indavl kan give indavlsdefekter, f. eks. deformiteter, som direkte kan ses. Sådanne dyr er sjældent levedygtige, og selvom de lever til de er kønsmodne, vil de ikke blive brugt som avlsdyr. Den vigtigste effekt er derimod en forringelse af reproduktionsevnen, så der ses en forringelse af kuldstørrelse og livskraft.

2. Data fra Peter Hedegaards farm.

CFC-avl benyttes som avlssystem, og ved overgangen fra DanMink er afstamningsoplysningerne overført til det nye system. Hele dyrekartoteket indeholder 50.130 individer og dækker en periode på 12 år.

Der er  9.754 aktive avlsdyr, og ders data er benyttet til at beregne stigningen i indavlsgraden i den periode stamtavlen dækker.

Der er udviklet et specielt Excel regneark til at behandle oplysningerne, idet Excel indeholder en mængde standardværktøjer, som er velegnet til den type tabeller, og Excel har en programgenerator, som gør det let at programmere nye funktioner.

Figur 1 viser arket og de oplysninger, det indeholder. Øverst er der en speciel værktøjslinie med en række knapper. Når man klikker på en af knapperne, bliver der lavet en tabel til højre for de oprindelige oplysninger.

FIGUR 1 Special regenark til behandling af stamoplysningerne

Knappen 'Far' vil lave en tabel med samtlige fædre og antal afkom for hvert år. Tilsvarende gælder for 'Mor' knappen og de andre knapper med 'bedsteforældre'.  I tabellerne står et antal dyr i hvert felt, og hvis man dobbeltklikker på et af disse tal, får man en liste med alle dyr, som hører til dette antal

I FIGUR 2 kan man se den tabel, der laves ved at klikke på 'Oversigt 2' knappen.

Linie 8 og 9 er wildmink linier, og det er de 2 linier, som har den længste stamtavle og de fleste avlsdyr hører til disse to linier.

FIGUR 2 Tabel over antal dyr pr linie og fødselsår

For at få en tabel over indavlens udvikling, skal man blot klikke på 'Pct indavl', og så kommer tabellen, som kan ses i FIGUR 3.

Den gennemsnitlige indavlsprocent er lav, og der er få dyr med en høj indavlsprocent, til gengæld har en stor andel af avlsdyrene i linie 8 og 9 en indavlsprocent, der er over nul. I linie 8 er det 45 procent og i linie 9 32 procent.

FIGUR 3 Procent indavl i alle linier

Hvis man klikker på 'Udvælg'  knappen, kommer der en lille figur bag teksten i alle kolonneoverskrifter. Hvis man klikker på denne figur, åbnes et lille vindue, og der kan man indsætte et 'filter', så der kun vises et bestemt udsnit af dyrene. FIGUR 4 viser hvordan liste ser ud, når man vælger at se alle dyr med indavlsprocenter over 10.

FIGUR 4 Alle dyr med indavl over 10 procent

3. Indavlens virkning på kuldstørrelse og tabsprocent.

Efter registreringen af kuldresultaterne i 2004 er indavlens virkning på kuldstørrelsen beregnet. Antal hvalpe ved første og anden tælling er sammenkørt med oplysningerne fra dyrekartoteket for at undersøge evt. sammenhæng mellen graden af indavl og reproduktionsevnen. Der er kun medtaget de tæver, som har født levende hvalpe.

FIGUR 5 Antal hvalpe ved fødsel opdelt efter graden af indavl.

Da de fleste dyr med indavl har en ganske lav indavlsgrad, bliver der kun 1 procentenhed i forskel mellem søjlerne, dog indeholder søjlen 3 procent alle med 3 procent indavl eller mere.

Tabsprocent beregnet som forskellen i antal hvalpe mellem første og anden tælling viser sig også at være påvirket af indavlsgraden

FIGUR 6 Tabsprocent opdelt efter graden af indavl.

Der er altså en tydelig negativ virkning af indavlsstigning på antal hvalpe og hvalpenes livskraft i denne wildminkbestand.

Beregningen viser kun stigningen i indavl i den 10-års periode, som stamtavlen dækker. Det kan ikke udelukkes, at indavlen har været høj allerede inden denne periode.

En mulighed for at nedbringe indavlen i bestanden er at 'blodforny' ved indkøb af avlsdyr fra en anden farm. Det skal i så fald være fra en farm, som der ikke tidligere er indkøbt dyr fra, og en farm, hvis dyr ikke er købt samme sted, som egne dyr.

Ligesom det er muligt at beregne indavlen i de parringer, der er foretaget, kan man også beregne indavlen i alle planlagte parringer. Det næste skridt i dette arbejde bliver at finde en praktisk form for beregning af mulige nye parringer i næste avlssæson, og derefter udvælge de parringer, som giver den mindste stigning i indavlen. Det kan lade sig gøre, når man råder over en stamtavle af en størrelse, som det er tilfældet for denne farm.